Nokia 6120 classic - Pleje og vedligeholdelse

background image

Pleje og vedligeholdelse

Enheden er et stykke avanceret teknologi udformet i et gennemtænkt design, og den skal
behandles med varsomhed. Følgende forslag hjælper med at beskytte din garantidækning.

Enheden må ikke blive våd. Nedbør, fugt og alle typer af væsker eller fugtighed kan
indeholde mineraler, der korroderer elektroniske kredsløb. Hvis enheden bliver våd, skal
du fjerne batteriet og lade enheden tørre fuldstændigt, inden batteriet isættes igen.

Enheden må ikke anvendes eller opbevares i støvede, snavsede omgivelser.
De bevægelige dele og elektroniske komponenter kan blive beskadiget.

Enheden bør ikke opbevares i varme omgivelser. Høje temperaturer kan forringe det
elektroniske udstyrs levetid, ødelægge batterierne og få plastmaterialet til at smelte eller
slå sig.

Enheden bør ikke opbevares i kolde omgivelser. Når enheden vender tilbage til normal
temperatur, kan der dannes fugt i enheden, og det kan ødelægge de elektroniske
kredsløb.

Forsøg ikke at åbne enheden på anden måde, end det er angivet i denne vejledning.

Undgå at tabe, banke på eller ryste enheden. Hårdhændet behandling kan ødelægge de
interne kredsløb og finmekanikken.

Rengør aldrig enheden med stærke kemikalier, rengøringsmidler eller stærke
opløsningsmidler.

Mal ikke enheden. Malingen kan blokere de bevægelige dele og forhindre, at enheden
fungerer korrekt.

Brug en blød, ren, tør klud til at rengøre linser, f.eks. linser på kamera, nærhedsføler og
lysføler.

background image

101

Brug kun den antenne, der følger med enheden, eller en anden godkendt
udskiftningsantenne. Enheden kan blive beskadiget, hvis der anvendes en antenne,
foretages ændringer eller tilsluttes tilbehør, som ikke er godkendt, og det kan være
ulovligt i henhold til lovgivningen om radioudstyr.

Brug opladere indendørs.

Opret altid en sikkerhedskopi af de data, du vil beholde, f.eks. kontaktpersoner og
kalendernoter.

For at nulstille enheden fra tid til anden og sikre optimal ydeevne skal du slukke enheden
og tage batteriet ud.

Ovennævnte gælder for både enheden, batteriet, opladeren og alt ekstraudstyr. Hvis
en enhed ikke fungerer korrekt, indleveres den til nærmeste autoriserede serviceforhandler
til service.

Bortskaffelse

Skraldespanden med kryds over på produktet, litteratur eller emballage er en
påmindelse om, at i EU skal alle elektroniske produkter, batterier og akkumulatorer
afleveres et særligt sted, når de ikke længere skal anvendes. Produkterne må ikke
bortskaffes som usorteret husholdningsaffald.

Aflever produkterne på særlige indsamlingssteder for at undgå, at der sker skader
på miljøet eller mennesker på grund af ukontrolleret bortskaffelse af affald og
for at fremme vedvarende genbrug af ressourcer. Du få yderligere oplysninger
om genanvendelse hos din forhandler, de lokale myndigheder, de relevante
producentorganisationer eller din lokale Nokia-repræsentant. Se produktets
miljødeklaration eller de landespecifikke oplysninger på www.nokia.com,
hvis du ønsker yderligere oplysninger.