Kameraindstillinger
Enheden understøtter en opløsning ved billedoptagelse på 1600 x 1200 pixel.
Du kan ændre kameraindstillingerne ved at vælge Menu > Multimedia >
Kamera > Valg > Indstillinger.
Vælg Billede, og vælg en af følgende indstillinger:
Billedkvalitet, Opløsning (kamera 1) og Opløsning (kamera 2) – jo højere
billedkvalitet og jo højere opløsning, desto mere hukommelse bruger billedet.
Vis taget billede – hvis du ikke vil have vist billedet, når det er taget, skal du
vælge Nej.
Standardbillednavn – skift den måde, hvorpå de billeder, der tages, navngives.
Hukommelse i brug – vælg, om du vil gemme billederne i telefonens hukommelse
eller på hukommelseskortet.
Vælg Video, og vælg en af følgende indstillinger:
Varighed – hvis denne indstilling angives til Maksimal tid, begrænses varigheden
af den optagede video kun af mængden af ledig hukommelse. Hvis den angives
til Kort, optimeres optagelsestiden til afsendelse i MMS-beskeder.
Opløsning (kamera 1) og Opløsning (kamera 2) – vælg videoopløsningen.
Standardvideonavn – vælg, hvordan videoklippene navngives.
Hukommelse i brug – vælg, om du vil gemme videoklippene i telefonens
hukommelse eller på hukommelseskortet.