■ Intelligent tekstindtastning
Du kan indtaste et hvilket som helst bogstav med et enkelt tastetryk ved hjælp
af intelligent tekstindtastning. Hvis du vil aktivere intelligent tekstindtastning,
skal du trykke på * og vælge Aktivér ordforslag. Dermed aktiveres intelligent
tekstindtastning for alle redigeringsprogrammer på telefonen.
1. Skriv det ønskede ord ved at trykke på tasterne 2-9. Tryk kun én gang på hver
tast for hvert bogstav. Ordet ændres efter hvert tastetryk.
Hvis du vil skrive de mest almindelige tegnsætningstegn, skal du trykke på 1.
Hvis du vil have vist flere tegnsætningstegn og specialtegn, skal du trykke på *
og holde den nede.
Tryk på sletningstasten for at slette et tegn. Tryk på sletningstasten, og hold
den nede for at slette flere tegn.
2. Når du har skrevet ordet, og det er korrekt, bekræfter du det ved at rulle fremad
eller indsætte et mellemrum.
Hvis ordet ikke er korrekt, skal du trykke flere gange på * for at se matchende
ord, som ordbogen har fundet, ét ad gangen.
Hvis tegnet ? vises efter ordet, findes det ord, du ville skrive, ikke i ordbogen.
Hvis du vil tilføje et ord i ordbogen, skal du vælge Stav. Indtast ordet (maks.
32 bogstaver) ved hjælp af traditionel tekstindtastning, og vælg OK. Ordet
tilføjes i ordbogen. Når en ordbog er fuld, udskifter et nyt ord det ældste af
ordene i ordbogen.