■ Opladning og afladning
Enheden får strøm fra et genopladeligt batteri. Selvom batteriet kan oplades og aflades
hundredvis af gange, har det en begrænset levetid. Når tale- og standbytiderne bliver
væsentligt kortere end normalt, skal du udskifte batteriet. Brug kun batterier, der er
godkendt af Nokia, og oplad kun batteriet med opladere, der er godkendt af Nokia og
udviklet til denne enhed.
Hvis det er første gang, et udskiftningsbatteri anvendes, eller hvis batteriet ikke har været
anvendt i en længere periode, kan det være nødvendigt at tilslutte opladeren og derefter
frakoble den og tilslutte den igen for at starte opladningen af batteriet.
Frakobl opladeren fra stikkontakten og enheden, når den ikke bruges. Lad aldrig et fuldt
ladet batteri være tilsluttet en oplader, da overopladning kan forkorte batteriets levetid.
Hvis et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt, vil det miste ladningen med tiden.
Hvis batteriet er helt afladet, kan det tage flere minutter, inden opladningsindikatoren
vises i skærmen, eller inden du kan foretage opkald.
Brug kun batteriet til dets påtænkte formål. Benyt ikke en beskadiget oplader eller et
beskadiget batteri.
Undgå at kortslutte batteriet. Der kan forekomme utilsigtet kortslutning, hvis en
metalgenstand som f.eks. en mønt, clips eller kuglepen forårsager direkte forbindelse
mellem den positive (+) og negative (-) pol på batteriet. De ser ud som metalstrimler
på batteriet. Det kan f.eks. ske, når du bærer et ekstra batteri i en lomme eller taske.
Hvis polerne kortsluttes, kan batteriet eller metalgenstanden tage skade.
Batteriets kapacitet og levetid forringes, hvis det opbevares i varme eller kolde omgivelser,
f.eks. i en lukket bil en varm sommer- eller kold vinterdag. Batteriet bør altid opbevares ved
mellem 15 °C og 25 °C. En enhed med et varmt eller koldt batteri kan midlertidigt gå ud af
drift, selvom det er fuldt opladet. Batteriers funktionsdygtighed forringes væsentligt ved
temperaturer et stykke under 0 °C.
Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere. Batterier kan også eksplodere, hvis de er
beskadiget. Batterier skal destrueres i henhold til gældende regler. Indlever batterierne
til genbrug, hvis det er muligt. Smid ikke batterier ud sammen med husholdningsaffaldet.
Celler eller batterier må ikke åbnes, skilles ad eller beskadiges. Hvis batteriet lækker, må
væsken ikke komme i kontakt med huden eller øjnene. I tilfælde af batterilækage skal huden
eller øjnene straks skylles med vand, eller det kan være nødvendigt at søge læge.
99